At føle sig tryg i vand gør vandet til et mere sikkert sted at være.
Vil man gerne udvikle sig til en effektiv svømmer, er det vigtigt at kunne finde balancen i vandet og føle sig tryg i omgivelserne.
Glæden ved vand er berigende og kan tilføre nye oplevelser i livet.
Med stor viljestyrke og engagement knokler og stræber børn efter nye mål, færdigheder og udfordringer- også i vand. Med masser af positiv energi og gennem leg lærer vi dem starter, vendinger samt videreudvikling i alle de fire svømmemåder, startende med crawl og rygcrawl efterfulgt af butterfly og brystsvømning. Det er barnets formåen, der vurderes og med det som udgangspunkt vurderes det, om det enkelte barn er klar til nye mål.