Frederiksberg svømmeskole

Generelt for alle aktiviteter hos Steel House svømmeskole er:

  • Sæson indbetalingen er bindende, der gives derfor ingen refusion ved frafald eller lignende.

  •  Der ydes ingen erstatning, hvis poolen hos Steel House må lukke pga. reparationer, svømmestævner eller andet, som Frederiksberg Svømmeskole ikke har indflydelse på.

  •  Husk at skrive CPR. nummer og navn, hvis du benytter Netbank. (Denne del er forpligtende, som en underskrift ved indbetaling af sæsonpris på svømmeskolen)

 

Forældre information Steel House Svømmeskole

Af og påklædning af barn.

Hvis en voksen ønsker at hjælp med barnets af og påklædning, kan det ske i omklædningen til venstre for poolen. Før forældre kan komme og hjælpe med omklædning af deres barn skal holdet før deres barns været gået, dette gælder for omklædning både før og efter undervisningen. 

 Ophold under undervisningen

Alle forældre, bedsteforældre, venner eller søskende kan sidde ved vinduet udenfor poolen og overvære undervisningen gennem glasset. Derudover har vi et opholdsareal med både borde og sofaer i underetagen af Steel House, hvor alle kan opholde sig under undervisningen. Snacks og drikkevarer kan også blive købt på etagen ovenover poolen, i Steel House Cafe.

Svømmehallens regler for børns adgang i det modsatte køns omklædningsrum:

Børn til og med 7 år kan bade på afdelingen for modsatte køn.

Børn, der er fyldt 8 år SKAL bade på afdelingen for eget køn.

Lær at svømme med den helt rigtige teknik fra starten af din svømmekarriere

Måske ønsker du "bare" at blive en rigtig dygtig svømmer.Måske drømmer du om at spille vandpolo eller blive Frederiksbergs svar på Pernille Blume? Frederiksberg Svømmeskole kan helt sikkert hjælpe dig på vej til at nå dine mål i vandet.

Svømmeskolen huser svømmere fra 6-99 år.

Vores svømmeskole er så populær, at vi desværre på mange hold har ventelister. Derfor - ring til os i god tid og bliv skrevet op, så bliver der med tiden også en plads til dig. For at dække udgifter i forbindelse med ventelisterne, administrationen og ajourføringen af disse, er der et årligt gebyr på kr. 50,- for at stå på venteliste.

I løbet af en sæson kan der ske aflysninger, når skolerne eller Frederiksberg svømmehal har særarrangementer, hvilket der vil blive orienteret om i god tid forinden via mobil, mail og på hjemmesiden. Hold også øje med nyhederne på forsiden af vores hjemmeside. HUSK altid at have Jeres profiler opdateret med rette mobil-og mailadresse.